DEBATINDLÆG BRAGT I POLITIKEN 5. MAJ | Tværnationale stemmelister er igen på plakaten i EU, hvor et forslag om at oprette 28 tværnationale sæder i tillæg til de eksisterende 705 nationale sæder er på vej til afstemning i Europa-Parlamentet. Hvis forslaget endegyldigt accepteres af både Parlamentet og Rådet vil det manifestere sig på stemmesedlen, hvor vælgerne således kan sætte to krydser til europaparlamentsvalget i 2024 - en stemme til kandidater på den nationale liste, og en stemme på en kandidat fra den tværnationale liste.
Jeg mener ubetinget at tværnationale stemmelister er en god ide, fordi det vil adressere en åbenlys mangelvare i europæisk politik, nemlig en europæisk offentlighed. Kandidater på den tværnationale liste må nødvendigvis gå til valg på europæisk frem for national politik og føre valgkamp på tværs af de europæiske lande. På den måde vil de tværnationale lister løfte en ægte europæisk debat om fælles-europæiske forhold, som er svær at få øje på i dag.
Da den tværnationale liste er et supplement til de nationale stemmelister vil den også udgøre en referenceramme, som betyder at vælgerne bliver meget bedre i stand til at gennemskue, hvor de nationalt valgte europaparlamentarikere befinder sig på det fælleseuropæiske politiske spektrum. Også den del er en styrkelse af europæisk offentlighed, for på den måde kan vælgerne opleve, måske for første gang, hvilke konsekvenser den nationale stemme har på EU som helhed.
Sammensmeltningen af europæisk og national politik er jo en kendsgerning som er opstået i forlængelse af, at vi har valgt at være en del af det europæiske samarbejde og fællesskab. Desværre går der mange europæiske perspektiver tabt på grund af det eksisterende, nationalt fokuserede valgdesign. Det betyder, at debatter i Europa-Parlamentet ofte har karakter af, at parlamentarikerne stiller sig op på talerstolen - og begynder at tale til hjemmepublikummet i de respektive hjemlande. De tværnationale stemmelister kan skubbe til den ensidighed uden at nationale interesser bliver trådt under fode, og demokratiet bliver kun bedre af, at vi styrker det politiske rum, hvor borgerne kan opleve konkurrerende politiske holdninger til de fælles-europæiske spørgsmål.
Vi kan selvfølgelig fornemme brølet fra de kritikere, som mener at tværnationale stemmelister er en glidebane mod føderalisme, mere EU, tab af dansk suverænitet og så videre. Hertil må vi bare sige, at eftersom der ikke bliver færre danske europaparlamentarikere, kan der dårlig være tale om at Danmark mister indflydelse. Danmark er en del af EU, fordi der er store fordele forbundet med fællesskabet, som også kan løse udfordringer, vi ikke kan løse alene. Således skal politiske beslutninger naturligvis tages der, hvor de giver mening - på lokalt, nationalt eller europæisk niveau.
De tværnationale stemmelister giver borgerne mulighed for også at stemme på kandidater, som arbejder for Europa som helhed og ikke bare Danmark i EU. Samtidig vil de nye stemmelister bidrage til at skabe en europæisk offentlighed om de mange vigtige europæiske emner, som lever under alle omstændigheder, men har trange kår i den offentlige debat.
Comments