DEBATINDLÆG BRAGT I AVISEN DANMARK 1. DECEMBER 2022 |
Det er en nærmest grotesk kendsgerning, at EU stadig ikke har et fungerende indre marked for strøm. Helt tilbage i 2016 gav EUs medlemslande hinanden håndslag på at gennemføre energiunionen, men på energiområdet hersker der desværre stadig for meget national protektionisme.
Det betyder at den grønne strøm ikke kan flyde frit over grænserne, sådan som det er nødvendigt og iøvrigt også aftalt. Den igangværende energikrise er imidlertid startskuddet til at komme tilbage på rette spor, for den bedste måde at reducere energipriserne på er med en samlet europæisk tilgang.
Vi så under corona-epidemien, at national enegang i forhold til at sikre vacciner til egen befolkning var en mislykket strategi, mens de fælles indkøb blev en stor succes. På tilsvarende vis skaber det ubalance og prisstigninger, når EU-landene konkurrerer om at købe flydende gas i stedet for at samarbejde om indkøbene, og derfor er det europæiske fællesskab nu også blevet enige om, at købe gas ind i fællesskab.
Efter samme opskrift skal det europæiske energisamarbejde styrke sammenhængskraften og dynamikken på det indre marked for strøm, så visionen om europæisk energisikkerhed og billig grøn strøm til alle europæiske borgere kan realiseres. Men energimarkederne har traditionelt været en statslig funktion, og den nationale mentalitet hænger stadig ved og står i vejen for det indre marked for strøm.
Tyskland har eksempelvis en national politik, der tilsiger at Tyskland skal være en samlet budzone for elektricitet i Tyskland, så prisen for el er den samme i både den nordslige og sydlige del af landet. Det går ikke på det indre marked. Fremtidens el-markeder skal nødvendigvis være regionale, så udbuddet, der i høj grad vil være præget af omskiftelig sol og vind, altid kan finde den korteste vej til forbrugeren.
EU-kommissionen har annonceret en reform af el-markedet i 2023, men som tidligere ordfører for flere af de lovgivninger, der blev sat i værk for at understøtte energiunionen, vil jeg pege på, at vi bør starte med at implementere de ting vi allerede har aftalt. National protektionisme står blandt andet i vejen for reglen om, at 70 procent af kapaciteten på kabler på tværs af landegrænser (interkonnektorer) skal gøres tilgængelig for markedsaktører.
Hvis de nationale parlamenter rundt omkring i Europa for alvor vil hjælpe deres borgere med adgang til billig og bæredygtig strøm, skal de slippe den nationale kasket og trykke på speederen til det indre marked for strøm.