DEBATINDLÆG BRAGT I SJÆLLANDSKE MEDIER 14. DECEMBER 2022 | 5.000 milliarder korner er rigtig mange penge. Det svarer til 2.500.000 gange prisen på en gennemsnitlig dansk villa. Eller den årlige drift af 120.000 danske folkeskoler. 5000 milliarder kroner er også det beløb, som europæiske lande siden september 2021 har øremærket til at afbøde effekterne af energikrisen.
Christiansborgs varmechecks, ekstra ældrechecks og flere penge til folk på overførselsindkomster kan være nødvendige svar på energikrisen i Danmark. De kan dog ikke stå alene. Og værd at bemærke er det, at statslig støtte til energiregningen har den markante ulempe, at den mindsker incitamentet til at spare på energien. Hvis staten kompenserer borgerne for en højere energiregning, bliver det mindre presserende at ændre adfærd i sit energiforbrug og investere i grøn, energibesparende teknologi. Det er skidt, for et lavere energiforbrug betyder både en lavere energiregning, lavere energipriser og mindre CO2-udledning. Energikrisen har derfor forhåbentlig lært både borgere, virksomheder og politikere, at vi bliver nødt til at gøre en større indsats for at sænke vores meget høje energiforbrug – både for at ruste os bedre mod fremtidige energikriser, men også for klimaets skyld.
Meget tyder desværre på, at de høje energipriser er kommet for at blive. Den grundlæggende udfordring for borgerne er derfor selve mængden af energi, der bliver brugt. Heldigvis er der masser af muligheder for at gøre noget ved de udfordringer, energikrisen stiller danske boligejere overfor.
Tre ud af fem danske boliger har et dårligt (D-G) energimærke. Et hus med energimærket G bruger ca. 10 gange mere energi end et tilsvarende A-mærket hus. Derfor er energirenoveringer særligt i bunden af energimærkeskalaen ofte en rigtig god investering. Når energipriserne er høje, bliver energirenoveringer selvsagt endnu mere rentable. Derfor er det særligt i de mindst energieffektive boliger, at både klima- og økonomisk potentiale er størst.
I Europa-Parlamentet diskuterer vi i denne tid, hvordan et nyt, forbedret bygningsdirektiv skal se ud. Direktivet udformer bl.a. retningslinjerne for, hvordan medlemslandene skal gøre deres respektive bygningsmasser grønnere. Et centralt element i direktivet er de såkaldte MEPS (Minimum Energy Performance Standards), der skal forbedre særligt de mindst energieffektive bygninger og på sigt helt udfase de dårligste energimærker F og G.
Der er enorme potentialer i MEPS. Bygninger sluger 40 procent af EUs energiforbrug og står for 36 pct. CO2-udledningen. En markant grønnere bygningsmasse kan derfor gøre underværker for klimaet. Og energirenoveringer er vejen frem. Dels fordi renoveringer af eksisterende bygninger er markant mere klimavenlige end at bygge nyt. Dels fordi op mod 95 procent af bygningerne i EU fortsat ventes at stå i 2050.
Samtidig er der både et økonomisk og socialt aspekt i at løfte boliger i bunden. Høje energipriser rammer dem med den dårligste økonomi og de dårligste, mindst energivenlige bygninger hårdest. Der er typisk også ensammenhæng mellem energistandard og komforten for beboerne. MEPS kan derfor også være et effektivt instrument til at løfte levestandarden og livskvaliteten blandt borgerne.
Trods de mange fordele er det langt fra givet, at ambitionsniveauet i EU’s nye bygningsdirektiv kommer til at stå mål med potentialet. Særligt borgerlige politikere i Europa-Parlamentet er bekymret for prisen på ambitiøse krav til energieffektiviteten i bygningerne. Jeg har stor respekt for mine kollegers bekymring – men jeg er helt overbevist om, at MEPS er en god investering. Hvis vi vil den bedste, billigste og klogeste grønne omstilling, kommer vi ikke uden om en markant grønnere bygningsmasse.