DEBATINDLÆG BRAGT I INFORMATION 24. MARTS 2021 | Danmark bør give polske kvinder ret til fri abort i Danmark. For som ansvarligt naboland kan vi ikke læne os tilbage og se stiltiende til, mens kvinderne får fjernet en grundlæggende rettighed, skriver De Radikales Sofie Carsten Nielsen, Karen Melchior og Morten Helveg Petersen i dette debatindlæg
Det er trist at være vidne til, hvad der sker i vores sydlige naboland i disse måneder. Polen har i realiteten forbudt kvinder at få abort, og det er et angreb på kvinders rettigheder.
Siden 2015 har Polens populistiske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) langsomt, men sikkert nedbrudt magtens tredeling. PiS afsatte de tidligere dommere i forfatningsdomstolen og erstattede dem med partitro dommere, der støtter partiets politiske dagsorden.
Derefter overtog PiS den instans, der udpeger dommere i Polen. Da de afskedigede dommere klagede, fik PiS gennemført en lov, der gjorde den slags klager ulovlige. Det er intet mindre end et kollaps af det demokratiske samfund i landet.
I oktober sidste år besluttede den polske forfatningsdomstol, at aborter udgør et brud på den polske grundlov. Abort – selv hvis barnet har misdannelser – er dermed forbudt. For nylig blev kendelsen offentliggjort, og dermed mistede polske kvinder retten til at bestemme over egen krop.
Den polske forfatningsdomstol er altså blevet regeringens forlængede arm i en tilsyneladende endeløs kamp for at gennemføre en yderliggående nationalkonservativ dagsorden.
PiS gennemsyrer nu alle magtinstanser i Polen. Så meget for magtens tredeling.
Som danskere har vi en forpligtelse til at reagere. Ikke alene skal vi lægge pres på den polske regering gennem EU. Vi bør efter Radikale Venstres opfattelse også tilbyde polske kvinder muligheden for at få foretaget abort i Danmark. Vi ved, at mange polske kvinder søger mod Tyskland for at få foretaget aborter i dag, og Danmark bør stille samme mulighed til rådighed.
Vi kan se det som en gengældelse af den tjeneste, Polen gjorde danske kvinder for 50 år siden. Indtil 1973, hvor abort blev lovliggjort i Danmark, rejste tusindvis af danske kvinder til Polen for at få foretaget abort. I dag er rollerne byttet om.
I de seneste år er der blevet foretaget under 2.000 årlige aborter i Polen ifølge de officielle registre. Men der er givetvis et stort mørketal af kvinder, der får foretaget ulovlige aborter under usikre forhold, og det er naturligvis ikke i orden.
Udviklingen spreder sig
Vi frygter, at angrebet på kvinders rettigheder kan sprede sig fra Polen til andre lande. Den udvikling er allerede i gang, og primus motor er den konservative tænketank Ordo Iuris. I praksis er det en ekstremistisk religiøs organisation, som prædiker en fundamentalistisk fortolkning af katolicisme i Polen og andre lande i Østeuropa.
Polen har opfordret Kroatien, Slovenien og Slovakiet til at træde ud af Istanbulkonventionen, som beskytter kvinder mod vold i hjemmet. Og sammen med Ungarn forsøger Polen også konsekvent at fjerne al omtale af ligestilling i europæiske tekster, initiativer og lovgivning.
Vi skal kæmpe imod denne udvikling. Vi skal kæmpe for at fastholde vores rettigheder – også på vegne af de øvrige nationaliteter i Europa.
Danmark bør stå i front
Vi kan som ansvarligt naboland ikke læne os tilbage og passivt se til, mens kvinder får fjernet en af deres grundlæggende rettigheder. Som danskere og europæere kan vi ikke acceptere denne udvikling.
Vi skal værne om vores grundlæggende rettigheder, som alle i EU skal have adgang til – uanset om man bor i Kolding eller Krakow. I Radikale Venstre mener vi, at Danmark skal stå i front i denne kamp.
I Sverige har Åsa Lindhagen, der indtil for nylig var landets ligestillingsminister, ligeledes udtalt, at polske kvinder bør kunne få gratis abort i Sverige. Vi foreslår, at den danske regering ikke bare taler om det, men indfører gratis abort for polske kvinder i Danmark.
Derudover opfordrer vi regeringen til at skabe en alliance blandt europæiske lande, som skal kæmpe for at beskytte retten til abort og kvinders rettigheder. Et fællesskab af lande, der står sammen med de polske kvinder – ikke kun i ord, men også i handling.