DEBATINDLÆG BRAGT HOS EUROPABEVÆGELSEN 7. OKTOBER 2022 | EU befinder sig i i noget der ligner en eksistentiel krise, og vores evne til at udvise sammenhold og solidaritet de næste måneder vil være afgørende for, hvordan vi kommer ud af krisen igen.
Sagen er den at Putins stormagtsdrømme på Ruslands vegne er helt afhængige af et splittet Europa. Derfor bliver europæisk solidaritet afgørende for EU, når vinteren sætter ind og de socioøkonomiske omkostninger vokser. Og det kommer de til at gøre. For Europa er regnestykket simpelt: der er ikke gas nok til alle, og den sparsomme gas som findes skal fordeles så humanitært som muligt.
For Putin er regnestykket lige så enkelt: Hvis Europas socioøkonomiske problemer bliver store nok, er der grobund for en politisk splittelse, der kan føre til ophævelse af sanktionerne mod Rusland og dermed støtten til Ukraine. Det vil være katastrofalt for det europæiske projekt. Ikke bare vil det være en sejr for Rusland, de nationalistisk ligesindede inden for Europa og et alvorligt tilbageslag for frihedskampen i Ukraine. Det vil også i alvorlig grad svække EUs evne og mulighed for at optræde som en stærk, demokratisk aktør i den globale geopolitik. Det må ikke ske.
Der mangler ikke eksempler på, at medlemslandene kan finde på at modarbejde hinanden. Da Covid-19-pandemien satte ind var den første reaktion at konkurrere indædt over sparsomme ressourcer som vacciner og beskyttelsesudstyr. Under flygtningekrisen i 2015 ophævede nogle medlemslande Schengen-reglerne, mens den europæiske uenighed også blev demonstreret for et lille års tid siden, da immigranter blev drevet frem mod EU’s ydre grænser præsident Aleksandr Lukashenko, Putins marionetdukke i vasalstaten Hviderusland.
Således er Putins plan om at splitte Europa ikke helt uden muligheder for ham. Paradoksalt nok er den pluralisme, som naturligt følger med vores demokratiske og frie samfund, det element Putin kan udnytte til at skabe europæisk splid og ad den vej holde demokrati og frihed på afstand af sit eget russiske folk. Af den grund bør ingen drømme om en hvid jul i år, for det vil antyde en vinter med lave temperaturer, og EU har brug for at så lav en efterspørgsel på gas som muligt – praktisk talt så vi undgår at komme op at slås indbyrdes over den sparsomme mængde gas, som er tilgængelig.
Mit bud er at det drejer sig om en enkelt vinter. EUs afhængighed af russisk gas er på nuværende tidspunkt allerede under 10 procent af det samlede gasforbrug i EU. For et halvt år siden fik vi 40 procent af gassen fra Rusland, og det må alligevel gøre indtryk på Putin, at demokraterne i Europa evner at samarbejde så hurtigt og effektivt om at smide hans sorte energi på porten. Så jeg tror på, vi kun er i klemme denne ene vinter, men det er naturligvis slemt nok. Det bliver uden tvivl en ulykkelig vinter for en masse mennesker i Europa, og vi vil alle blive ramt på vores velfærd af den ene eller anden form for forbrugsrestriktioner.
Vi klarer os igennem vinteren på en cocktail af solidaritet og sammenhold. Sammenholdet har vi allerede oplevet med den hurtige gennemførelse af en række stærke sanktionspakker, som gør aldeles ondt på Putin og den russiske økonomi. Solidariteten vil det vise sig om vi har, men det bliver umådeligt vigtigt. Jeg mener, at Danmark bør afgive gas til nogle af de EU-lande, som er værre stillet end os, for i en række lande i Europa kan energikrisen blive virkelig voldsomt, og den politiske bekymring er at folk må gå fra hus og hjem inden jul.
Kommer Europa gennem vinteren som en enhed, er der til gengæld grund til optimisme. Først og fremmest vil ’gas som våben’ være ude af hænderne på Putin, mens de fortsatte sanktioner vil øge presset indefra og gøre livet umådeligt surt for ham. Det vil selvsagt være en stor hjælp i Ukraines frihedskamp.
På den geopolitiske scene vil det blive bemærket og belønnet, hvis EU ikke bukker under for det russiske pres. Kina, som med deres råvareadgang vil have mulighed for at kopiere Putins forsyningskrig mod EU, vil tænke grundigt sig om inden de går den vej, og EU vil stadig være en stærk aktør på den globale scene, som kan promovere demokratiske værdier i udviklingslandene i en stærkere, grønnere og friere udgave af sig selv.