DEBATINDLÆG BRAGT I BERLINGSKE 6. MARTS 2023 | Det kan siges enkelt: Danmark er attraktiv for internationale forbrydere.
Således lyder det i Justitsministeriets seneste årlige redegørelse om det danske europolsamarbejde, at det “fortsat er Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi.”
Sådan har det lydt længe, men i år er problemerne større, for det europæiske samarbejde udvikler sig løbende, mens det danske forbehold på retsområdet betyder, at dansk politis muligheder for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet sakker ret agterud sammenlignet med politiets muligheder i andre EU-lande.
Det er særligt uholdbart fordi den grænseoverskridende kriminalitet i Europa igennem flere år er vokset.
I 2022 blev en ny Europol-forordning vedtaget i EU, som har den direkte konsekvens for Danmark, at politimyndighederne ikke må modtage hjælp fra Europol til at behandle store datasæt, et område som har voksende betydning for succesfulde efterforskninger. Dansk politi mangler også direkte adgang til fælles analyser i konkrete efterforskninger.
Hertil kommer en række problemer, som var velkendte i forvejen. Dansk politi kan ikke foreslå efterforskning af konkrete kriminelle bander, hvilket Rigspolitiet ellers mener vil have ”stor operationel værdi”. Politiet har heller ikke direkte adgang til Europols databaser, hvilket betyder at oplysninger skal indhentes gennem særligt udsendte forbindelsesofficerer. Det er besværligt, dyrt og langsomt, og samtidig er der blokeret for at den internationale database kan integreres med dansk politis eget system.
Den manglende direkte adgang til Europols systemer har også den konsekvens at politi på patrulje ikke kan foretage rutinekontroller med web-applikationen Quest, et værktøj som politiet i andre EU-lande bruger 80 procent af de gange Europols database bliver tilgået. Ligesom spritbilister ikke bliver fanget uden politiets rutinekontroller, går også internationale kriminelle fri, når det ikke er praktisk muligt at lave rutinekontroller via Europols systemer.
Fremadrettet bliver det endnu værre. Digitalisering af efterforskningsværktøjerne er selvsagt en naturlig udvikling, og den succesfulde Quest-webapplikation er bliver i øjeblikket yderligere udviklet som søgeværktøj.
Også i politisamarbejde, som ikke er direkte tilknyttet Europol-institutionen får betjente bedre værktøjer, mens dansk politi stadig må fiske efter forbrydere med brevpost og analog teknologi. En EU-forordning fra 2022 iværksætter automatisk dataudveksling mellem europæiske politimyndigheder om fingeraftryk, dna og registrering af køretøjer, men heller ikke det samarbejde bliver dansk politi en del af.
Danmark har heller ikke nogen glæde af den relativt nyetablerede og højst succesfulde Europæiske Anklagemyndighed EPPO, som efterforsker og retsforfølger sager om korruption, grænseoverskridende momssvig og hvidvask af penge. Det skulle man ellers mene var særdeles relevante områder for Danmark at sætte ind overfor, men mere end to år efter vi modtog invitationen fra Den Europæiske Anklagemyndighed har Danmark stadig ikke indgået en samarbejdsaftale.
Den Europæiske Anklagemyndighed siger det klart nok: når vi ikke samarbejder øges risikoen for at korruption, grænseoverskridende momssvig og hvidvask af penge kan forblive uopdaget i Danmark.
Mens der er få ting som kan få store dele af det danske politikerkorps op af stolene som udenlandske kriminelle på dansk jord, er der straks mindre villighed til at tage fat om nældens rod. Danmarks retsforbehold er ubetinget en klods om benet på myndighedernes mulighed for at efterforske de mest alvorlige former for kriminalitet, nemlig den der er organiseret og foregår på tværs af grænser.
I det hele taget er det svært at få øje på nytteværdien af det danske retsforbehold, med mindre man lægger særlig vægt på symbolpolitik. Årets Europol-redegørelse efterlader ikke nogen tvivl om udviklingen. Det er gået fra ondt til værre og den udvikling fortsætter i årene fremover. Den danske befolkning er langt mere positiv over for EU end gennemsnittet for EU, og beviste det jo også med jordskredssejren til fordel for at ophæve forsvarsforbeholdet tilbage i juni måned.
På den baggrund må det være på tide at få retsforbeholdet bragt på dagordenen, så vi kan give dansk politi de bedste muligheder for at efterforske internationale kriminelle bander på lige fod med politimyndighederne i det øvrige EU.
Udgivet med Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen