Indledning fra "enter"

Informationsteknologien er en revolution uden fortilfælde, der kommer til at påvirke alle områder af samfundet. Hvis Danmark skal have den fulde gevinst af den nye teknologi, kræver det politisk fokus på området og politiske målsætninger. Internettet bliver en kulturbærer i fremtiden, og det er nødvendigt at diskutere, hvilken slags kultur det er, vi vil have. Derfor kan cyberspace ikke være en politik-fri zone. Mit ærinde med denne bog er, at bidrage til den vigtige debat om, hvordan vi kan anvende den nye teknologi til at forny det danske samfund.

Det kræver politiske valg, hvis alle skal være med, og hvis alle skal have gavn af udviklingen. Politisk skal vi for eksempel insistere på, at alle børn i grundskolen får adgang til at beskæftige sig med de muligheder, teknologien byder på. Vi skal udvikle interaktive undervisningsmaterialer med udgangspunkt i dansk kultur og tradition, og tage stilling til, hvordan Danmark også i den næste generation kan være et samfund, der hænger sammen. Et samfund hvor der er plads og rum til, at de dygtigste kan gøre Danmark til et velstående land, men hvor der samtidig tages hånd om dem, der har behov for hjælp. Vi skal slippe de bedste kræfter løs til gavn for os alle.

I øjeblikket foregår der et kapløb mellem lande og regioner om at føre an i den såkaldte nye økonomi. Hvis ikke vi prioriterer informationsteknologien højt løber de andre fra os. Og det vil hæmme vores muligheder for at finansiere fremtidens velfærdssamfund. En af de vigtigste betingelser for at være med i opløbsfeltet er offentlige investeringer i et godt miljø for udvikling af kompetencer, basal infrastruktur i form af moderne og billige teleydelser og en offentlig satsning inden for forskning og uddannelse.
Det kræver politikere, der har forståelse og interesse for informationsteknologien, og som sætter området højt på den politiske dagsorden. På Christiansborg er den nye teknologi forbløffende underprioriteret. I et hjørne af Folketingets Forskningsudvalg sidder IT-ordførerne, der typisk er udvalgt, fordi de er yngre, og derfor formodes at vide hvor tænd/sluk-knappen sidder på en computer. Men før vi får båret den vigtige diskussion om IT ind i hjertet af Christiansborg, får informationsteknologien ikke den nødvendige politiske opmærksomhed.

Vi har nu fået en IT-minister. Men lykken er ikke gjort, fordi vi har en særlig minister, der er ansvarlig for et særligt IT-ministerium. Nej, pointen må være, at teknologien skal på dagsordenen indenfor alle politiske områder såsom sundhed, uddannelse, kultur og erhverv. Uden den integration får vi ingen succes i videnssamfundet. Det kan godt være, at en egentlig IT-minister kan give området øget opmærksomhed, men det løser ikke den store udfordring, der ligger i, at informationsteknologi går på tværs af alle sektorer, og derfor skal på dagsordenen indenfor alle områder.

Der kan trækkes en parallel til, hvordan vi behandler EU-sager i Folketinget. I erkendelse af at EU også er indenrigspolitik, er EU-sager på dagsordenen i Folketingets udvalg, og bliver på den måde integreret i det øvrige indenrigspolitiske arbejde.

Jeg forestiller mig samme fremgangsmåde med hensyn til IT. I fremtiden bør alle udvalg tage stilling til informationsteknologiens betydning og påvirkning af det relevante område, så teknologien integreres i det almindelige politiske arbejde i stedet for at blive parkeret i et særligt udvalg, hvor ingen andre end udvalgets medlemmer interesserer sig for det.

Informationsteknologiens forgængere

Det er måske ikke overraskende, at Folketinget er tøvende overfor den nye teknologi, for ny teknologi har altid givet anledning til bekymring. Og den største fjende for fremskridtet er den fornemmelse af håbløshed, som mange mennesker føler, når vi taler om ny teknologi.

I starten af det 19. århundrede gjorde organiserede bander af håndværkere oprør mod den nye teknologi. Ludditerne - opkaldt efter den selv udråbte leder, Ludd - destruerede maskiner i tekstilindustrien i nærheden af Nottingham i England i protest mod, at den nye teknologi erstattede håndens arbejde og dermed skabte arbejdsløshed. Oprøret blev slået ned med hård hånd, og oprørerne blev hængt eller deporteret.

Samtidig førte den teknologiske udvikling til stigende velstand, og oprøret fortonede sig. Men hos mange mennesker er der i dag en udbredt utryghed ved ny teknologi og en grundlæggende indstilling om, at ny teknologi koster arbejdspladser. Det kommer sjældent til udtryk i voldelige begivenheder, men en vigtig politisk opgave bliver at forklare og diskutere, hvordan den nye teknologi faktisk er et hjælperedskab til at opnå, det vi gerne vil. At teknologi ikke er mere, end hvad vi selv gør det til. Den opgave bliver vigtigere i takt med, at de teknologiske fremskridt foregår i et hurtigere tempo end nogensinde tidligere.
For der findes politiske partier, som er mere end parate til at spille på fornemmelser af håbløshed i forhold til at kunne evne, magte og overskue alt det nye og spændende. De forsøger at foregøgle vælgerne, at der findes enkeltbilletter tilbage til Morten Korch-land, hvor alt var bedre og mere idyllisk. Dansk Folkepartis fremmarch i meningsmålingerne hverken kan eller skal forklares udelukkende med et fjendtligt forhold til flygtninge og indvandrere. Nej, det skal ses bredere. Som et udtryk for utryghed og håbløshed i forhold til alt, hvad der kommer udefra. Dem, der føler sig truede af den nye teknologi og globalisering, frygter fremtiden og vil modsætte sig forandringer. Netop derfor er det vigtigere end nogensinde før, at progressive politiske partier går ind i fremtiden med det udgangspunkt, at fremtiden kan og skal bruges til at skabe noget, der er bedre end det, vi kender i dag.

Utrygheden ved ny teknologi hænger som nævnt ofte sammen med den grundlæggende indstilling om, at ny teknologi koster arbejdspladser. Men teknologien gør tværtimod, at vi bliver bedre til at producere gennem højere produktivitet. Dermed opnås en højere indkomst i samfundet, der omsættes i en højere efterspørgsel, og det skaber arbejdspladser. Selvom den enkelte virksomhed rationaliserer sin produktion, og det giver anledning til overskrifter om fyringer, vil der i økonomien som helhed altså være effekter, der trækker i den modsatte retning.

Så selvom informationsteknologi isoleret set kan overflødiggøre arbejdskraft på den enkelte arbejdsplads, vil der i økonomien generelt opstå positive effekter, som skaber jobs andre steder. Udfordringen er så at sikre, at mennesker der bliver arbejdsløse hurtigt kan kvalificere sig til at få arbejde et andet sted. Aldrig har vi haft så megen moderne teknologi i vores produktionsapparat i Danmark, og aldrig har beskæftigelsen været højere. De to ting hverken kan eller skal ses adskilte.

Den østrigske økonom og politiker Joseph Schumpeter beskæftigede sig med, hvordan innovation og ny teknologi blev indført i økonomierne i bølger gennem verdenshistorien. Han belyste, hvordan teknologien trak og drev den økonomiske udvikling.

I midten af det 18. århundrede var det for eksempel dampkraft, og i starten af den 19. århundrede drev tekstilmaskiner sammen med jernbanerne udviklingen frem, mens slutningen af århundredet var præget af stål og kemikalier. Fortsætter man Schumpeters bølger vil man kunne sige at i starten af det 21. århundrede står vi midt i en revolution indenfor bio- og genteknologi, digitale netværk og software. En revolution som i høj grad er muliggjort af fremskridtene indenfor informationsteknologien.

Forskellige typer af teknologiske fremskridt har altså været drivkraft i den økonomiske udvikling i hver deres epoke. Derfor er det relevant at sammenholde de fremskridt, der sker i dag indenfor IT og beslægtede teknologier med tidligere tiders forskellige typer af teknologiske fremskridt.

En af de store forskelle i forhold til tidligere opfindelser og fremskridt er, at informationsteknologien gennemsyrer hele økonomien, og står for en større og større del af den. Den nye teknologis fremmarch er ikke kun begrænset til telesektoren eller til industrier, der producerer computere og kabler eller andre ting til selve IT-sektoren. Nej, IT forandrer processer, måder at gribe ting an på, arbejdsgange osv. indenfor stort set alle sektorer og påvirker dermed alle ender af samfundet. Vi oplever derfor ikke bare et årti-langt boom, hvor teknologi-sektoren fører an. Det er dybere og meget bredere.

En ny verden

Informationsteknologien fører nye tider med sig, og kommer til at påvirke vores liv på alle områder. Vi får nye værktøjer til at udregne, sortere, søge og organisere, og det vil påvirke enhver form for aktivitet, hvor organisation og behandling af information eller kommunikation er vigtigt. Dertil kommer, at informationsteknologien krydser landegrænser, så det er muligt at kommunikere med hele verden ved hjælp af e-mails.

Det betyder også, at de teknologiske fremskridt går stærkere og hurtigere, end hvad vi tidligere har oplevet. Et godt eksempel er sundhedsområdet hvor IT sammen med gen- og nanoteknologien viser os helt nye veje.

Det bliver blandt andet muligt, at dosere medicin individuelt ud fra vores genetiske profil, hvilket giver større effekt og færre bivirkninger. Scenariet ligger ikke mere end ti år ude i fremtiden, og allerede nu tester og udvikler medicinalindustrien præparater hurtigere end nogensinde før. I stedet for at teste på mennesker kan computeren vise, hvordan givne præparater vil virke, og blandt andet derfor kan medicinalindustrien udvikle lægemidler ingen troede mulige for blot få år siden. Samtidig forudser forskere små nanomaskiner (minicomputere), der kan sendes ind i menneskekroppen og helbrede kræft eller reparere ødelagte celler.

På virksomhedsplan ændrer computeren og internettet også på hverdagen. En virksomheds konkurrencedygtighed vil i fremtiden mere end noget andet være et spørgsmål om viden, og hvordan den bruges.

Området omkring Maryland, tæt på Washington D.C., er ved at udvikle sig til et af de førende områder i USA med hensyn til udvikling af ny teknologi og fremkomst af nye og spændende virksomheder.
Doug Koelemay er vicekommunikationschef i Northern Virginia Technology Council, som er en slags paraply-organisation for nye spændende virksomheder. Han fortalte mig, hvordan de nye virksomheder, der skyder op lægger meget vægt på at bygge lave kontorbygninger. I den gamle økonomi handlede det om høje skyskrabere, hvor virksomhedens bygning var et udtryk for det interne hierarki. Man starter i bunden af virksomheden, og efter mange års hårdt arbejde og succes flytter man opad i hierarkiet og dermed en etage op.

Det er modsat i den nye økonomi. Flade bygninger giver bedre muligheder for at gå rundt og tale med hinanden og sætte sig sammen i grupper for at løse problemer og udfordringer. Hierarkiet er fladt og anarkistisk som selve internettet i sin konstruktion. Lave bygninger og flade strukturer giver mulighed for udveksling af viden i hastigt tempo på kryds og tværs af afdelinger og hierarkier.
Den nye økonomi adskiller sig også fra tidligere tider, ved at investeringer i det grundlæggende produktionsapparat er billigere end nogensinde tidligere. Før i tiden bestod kapitalapparatet af store maskiner og tungt udstyr, mens det i vidensøkonomien kan bestå af en computer til efterhånden rimelige priser.

Men man må ikke forledes til at tro, at blot man investerer i computere og kabler, ja så er lykken gjort. Forskere anslår, at for hver US Dollar en succesfuld virksomhed bruger på udstyr, skal virksomheden bruge 10 US Dollar til investeringer i software og reorganisering for effektivt at kunne bruge udstyret.
Den vigtige pointe overses ofte i debatten. Der er for meget fokus på kabler og computere og for lidt fokus på, hvordan vi anvender udstyret. Og hvis vi skal blive førende i Danmark, kræver det en erkendelse af, at det ikke er nok blot at investere i udstyr, men at den efterfølgende investering er endnu større.

Alle skal have muligheder

Hvis vi vil høste den fulde gevinst ved de nye teknologiske muligheder, kræver det, at alle har mulighed for at deltage og nyde godt af den nye teknologi.

Frygten for et B-hold, der ikke føler sig fortrolig med den nye teknologi, og som derfor heller ikke nemt er i stand til at tilegne sig viden og information via computere er relevant. Og i takt med at adgang til computere og internet bliver en større forudsætning for deltagelse i informationssamfundet skal vi politisk have et vågent øje for problemstillingen. Men jeg tror i nogen grad, at udviklingen i sig selv vil løse problemet. Computere bliver billigere og billigere, og dermed vil kløften mellem A- og B-hold ikke længere være socialt betinget og afhængig af, om man har råd til en computer og modem. Og jeg tror heller ikke, at den ret længe vil være aldersmæssigt betinget for den sags skyld.

Der udvikles nye teknologier inden for stemmegenkendelse, der kan komme til at ændre afgørende på vores forhold til den nye teknologi, og allerede i dag fås software der for eksempel hjælper blinde og ordblinde med at stave. Når stemmegenkendelse bliver bedre udviklet, vil vi kunne tale til computeren og dermed til den digitale forvaltning på rådhuset eller til e-handelsvirksomhederne. Denne nemmere adgang til teknologien vil stimulere interessen også hos folk der normalt vil holde sig langt væk fra en computer.
Det spiller også en vigtig rolle for integrationen af informationsteknolgien, at vi langsomt men sikkert ændrer vores anvendelse af computere. Da jeg besøgte IT virksomheden MediaOne i Los Angeles, fortalte virksomhedens informationschef mig om deres antropologiske studier af folks anvendelse af computeren som redskab. Ifølge studierne var computere i hjemmene typisk placeret i soveværelset eller i et hjørne af huset.

Men MediaOne fandt ud af, at med bredbånd, en meget høj hastighedsforbindelse til internettet, blev computeren anvendt nærmest i døgndrift ligesom elektrisk belysning i hjemmet. Blandt andet gjorde computeren sit indtog i køkkenet, hvor den blev brugt til at søge efter opskrifter på nettet.

I Danmark er en række husstande indgået i et forsøg, hvor der er computer og internetadgang på lågen til køleskabet. Computeren bliver dermed anvendt på en anden måde og integreres i den hjemlige hverdag i langt højere grad end før, hvor computeren stod på skrivebordet i arbejdsværelset. I stedet for at betragte den som et arbejdsredskab får den en fast placering i vores dagligstuer og vores liv. Det vil også komme til at ændre på A- og B-holds diskussionen.

Politiske forandringer

Alle skal have muligheder for at være med, og det betyder også det politiske system.
I gamle dage havde de politiske partier monopol på information om, hvad der skete på Christiansborg. Politikere red fra sogn til sogn med hestevogn, og mange mennesker mødte op i den lokale vælgerforening for at få adgang til information og viden. Det har teknologien vendt op og ned på. Og i dag hvor internettet giver os adgang til uanede mængder af information, og vi har vænnet os til at have så mange muligheder for indflydelse på vores egen hverdag, ja så stiller det nye krav til politikere og de politiske partier.

Kina er et interessant billede på de omvæltninger, internettet bringer med sig. Den kinesiske præsident Jiang Zemin udtalte sidste år til New York Times, at informationsteknologien i form af e-mail, e-handel og fjernundervisning kommer til at ændre Kina. Han indrømmede, at Kina er nødt til at anerkende informationsteknologiens mægtige kraft og aktivt støtte udviklingen.

Kommentaren viser, hvordan Kinas kommunistiske styre bliver nødt til at anerkende internettets positive sider på trods af frygten for udbredelse af viden og idéer, der kan underminere partiets position i Kina.
Hastigheden og udbredelsen af information har skabt et grænseløst rum for information over hele verden, og det er derfor slut med som politiker, at sidde og putte sig på Christiansborg. Borgerne har krav på information og adgang til de folkevalgte og indflydelse på den førte politik. Krav om gennemsigtighed og åbenhed. Derfor er fremtidens politiske parti også nødt til at forholde sig til, hvordan man kan bruge internettet ikke bare til formidling af information, men også til at finde nye spændende kombinationer af det repræsentative demokrati og det digitale demokrati.

IT kan nemlig give de bedst tænkelige forudsætninger for vælgernes aktive deltagelse i demokratiet. Det kunne for eksempel være nye former for politiske aktiviteter såsom afstemninger over internettet og chats med partimedlemmer og folkevalgte eller direkte adgang til at stille spørgsmål til medlemmer af Folketinget og ministre.

Jeg er af den overbevisning, at der er et stort politisk engagement hos mange mennesker, men at de måske ikke lige har tid til at gå ned i den lokale vælgerforening torsdag aften kl. 19.30. Det er op til de politiske partier at udnytte og udløse dette engagement i befolkningen ved for eksempel at udnytte teknologiens muligheder.

I virkeligheden giver teknologien os mulighed for at realisere det digitale forsamlingshus, hvor mange flere har muligheder for at deltage i en demokratisk proces end på noget tidligere tidspunkt i historien. Partiernes problem er selvfølgelig, at man konkurrerer med mange andre tilbud om folks opmærksomhed. Men det må være op til partierne at tage konkurrencen op, og blive bedre til at vise og illustrere, hvorfor det gør en forskel at være med i et politisk parti. Ellers vil interessen for de politiske partier dale i takt med medlemstallene, der er faldet gennem de sidste 20 år. Og det ville være absurd om ikke den revolution, som IT medfører indenfor alle samfundsområder, ikke også påvirkede den måde, vi laver politik på.

Sammenhæng i samfundet

En af fremtidens vigtigste politiske opgaver bliver at få helhed i tingene, så vi også fremover kan kalde Danmark for et velfærdssamfund. Vi skal udvikle en vision for vores samfund, hvor der er plads og rum til, at alle kan udfolde sig. Hvor de bedste hjerner får mulighed for at udvikle nye spændende produkter og bygge nye virksomheder op samtidig med, at vi tager hånd om dem, der har brug for det.

Informationsteknologien og videnssamfundet trækker en individualisering med sig, som kommer til at ændre samfundet afgørende. Fokuseringen på den enkelte medarbejder i arbejdsprocessen er et grundlæggende træk i videnssamfundet, og det vil fragmentere samfundet og arbejdsprocessen på grund af den øgede vægt på den enkeltes evner og kvalifikationer.

Viden, kompetence og kvalifikationer er råstoffet i den nye produktionsproces, og råstoffet sidder i vores hjerner. På den måde fik Karl Marx ret i den forstand, at det 21. århundredes produktivkræfter tilhører de brede masser, os alle sammen - hver for sig, vel at mærke.

Prisen på de førende mærker, ydelser og produkter i den nye økonomi vil være stadig høj samtidig med, at profittens presses på ensartede og standardiserede produkter takket være globalisering og gennemsigtighed. Derfor er der er risiko for, at uligheden stiger mellem ansatte i de forskellige sektorer af økonomierne. I Silicon Valley i USA er det blandt andet ved at blive et problem, at mennesker, der arbejder som sygeplejersker, folkeskolelærere eller politibetjente dårligt har råd til at bo i San Francisco-området, fordi vidensøkonomiens fortrop bliver aflønnet så højt, at prisniveauet stiger generelt samtidig med, at ansatte i traditionelle sektorer har ikke samme lønudvikling. Udviklingen af ny teknologi og overgangen til videnssamfundet risikerer at rive båndene over mellem de forskellige sektorer i økonomierne.
Samtidig stiger uligheden i samfundet som følge af, at løn i stigende grad er afhængig af uddannelse. Dermed bliver uddannelsesniveauet en faktor, der splitter os i stedet for at samle os. Dem, der lever af at sælge deres viden på arbejdsmarkedet i vidensøkonomien, vil blive stadig mere priviligerede og vellønnede, mens store dele af den øvrige arbejdsstyrke bliver afhængige af de mennesker, som sælger deres viden, fordi de står for en stor del af værditilvæksten i samfundet, og fordi samfundet af samme grund er stærkt interesseret i at fastholde dem i landet.

En dansk software-ingeniør, der via computer er i direkte forbindelse med resten af verden, er mere afhængig af sine samarbejdspartnere, f.eks. bankfolk i New York og Frankfurt, designere i Paris, fabrikanter i Thailand, salgs- og marketingsfolk i Milano, end han er afhængig af den arbejder, der lever af at udføre rutineproduktion, og som bor på den anden side af vejen. Det er et globalt fænomen. Globalisering og informationsteknologi gør, at mange unge mennesker i dag har større tilknytning til ligesindede i udlandet end til naboen.

Frygten går på, at denne priviligerede gruppe melder sig ud af samfundet uden modstand eller højlydt kritik fra resten af samfundet, fordi vi har brug for dem! Vi tør ikke stille skrappe krav, for så flytter de bare. Den priviligerede del repræsenterer den mest mobile del af nationens arbejdsstyrke, og kan arbejde hvor som helst og når som helst. Bare der er en mobiltelefon, et modem og en lufthavn.

Derfor må en af fremtidens politiske udfordringer som nævnt være at få helhed i tingene. Et samfund hvor der både er plads til de folk, der vil udvikle IT- sektoren, og dem der har behov for støtte og hjælp.
Det kræver en forståelse for, at de to ting ikke nødvendigvis skal ses adskilt, men faktisk kan være en forudsætning for hinanden. Derfor skal virksomheder og medarbejdere i den nye økonomi også med i diskussionen om, hvordan fremtidens samfund ser ud. Hvis der er en ny økonomi og en ny type af virksomhed, må det også være legitimt at stille krav om nyt engagement i samfund og politik. ²Den, der lever stille, lever godt², er vel ikke også et slogan for fremtidens virksomheder?

Mit ærinde med denne bog er derfor også at pirke til selvtilstrækkeligheden blandt de nye virksomheder og opfordre til, at der over bordfodbolden også bliver diskuteret, hvordan det danske samfund skal hænge sammen i fremtiden. Det er ikke tilfredsstillende blot at sige, at man flytter til London, hvis skatten er for høj eller San Francisco, hvis klimaet er for surt. Det er at fralægge sig ansvaret, og så nemt må det ikke være.

Hvis det politiske system skal være med til at forkæle IT-sektoren med henblik på at skaffe attraktive arbejdspladser, udvide produktions- og vidensgrundlaget i Danmark og dermed grundlaget for velfærdssamfundet, er det vel i orden at kickstarte en diskussion om, hvad IT-virksomhederne selv oplever som bud på denne udfordring. Vi skal have vilje og evne til at kigge udover snævre særinteresser og forlange engagement og deltagelse - også fra IT-sektoren selv.

Informationsteknologien giver os muligheder som aldrig før. Men det kræver at vi griber dem. At vi kommer videre end overskrifterne om Danmark som verdens bedste IT-nation og arbejder med de konkrete forslag. At vi holder op med at betragte informationsteknologi som et spørgsmål om kobber og kabler, bits og bytes, men netop som et spørgsmål om at anvende den nye spændende teknologi indenfor alle områder: sundhed, uddannelse, kultur, erhverv, ja selve vores demokrati og folkestyre.

Først da vil vi få den helhed i tingene, som gør, at Danmark kan træde ind i det 21. århundrede som et egentligt netværkssamfund, hvor vi bruger teknologien til at gøre hverdagen bedre for os alle. Den største trussel mod os er manglen på politisk fokus, ambitioner og visioner. Derfor skal diskussionen om informationsteknologi på dagsordenen. Jo før jo bedre. Det kan ikke gå stærkt nok.