0


Bogen omhandler informationsteknologiens påvirkning af det politiske system indenfor forskellige områder: uddannelse, erhverv, kultur, sundhed og demokrati/folkestyre.

En af pointerne er, at vi først for alvor kommer frem til uldsnorene når vi bliver gode til at integrere informationsteknologien ordentligt indenfor de forskellige sektorer. Bogen analyserer og vurderer generelt, men det er også ambitionen at være konkret. Derfor har jeg opstillet følgende konkrete forslag indenfor hvert af områderne.


IT og uddannelse - Konkrete forslag:

  1. Uddannelserne skal måles på IT-færdigheder hos de studerende, dvs. krav om PC-kørekort som en forudsætning for at uddannelsen kan opnå taksameter-tilskud
  2. Seminarierne skal gennemgå en holdningsændring: Krav til seminarierne om at integrere informationsteknologi i læreruddannelsen så hurtigt som muligt
  3. Computer til alle lærere mod krav om efteruddannelse i fritiden
  4. Krav om at alle lærere skal kunne integrere informationsteknologi i undervisningen i år 2005
  5. Krav om at alle uddannelsesinstitutioner skal være på internettet i år 2005, ikke kun med oplysninger og informationer om skolen, men også med mulighed for kontakt med lærere og udveksling af oplysninger
  6. Gennemgang af samtlige fag med henblik på integration af IT i undervisningen
  7. Flere midler til lærernes efteruddannelse som led i overenskomstforhandlingerne
  8. Revolution på universiteterne: Det skal være tilladt at gå til eksamen med sin computer
  9. Interaktiv undervisningskanal på Danmarks Radio
  10. Flere løft til IT og de naturvidenskabelige uddannelser
  11. De enkelte studier bør offentliggøre livstidsindkomster og arbejdsløshedsrisici så de studerende kan se klart og tydeligt hvad forskellene er
  12. Smidig sagsbehandling når udenlandske eksperter vil til Danmark for at arbejde
  13. Flere universiteter som selvejende institutioner

IT og erhverv - Konkrete forslag:

  1. En ambitiøs plan for udlægning af bredbånd i Danmark.
  2. Samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Offentligt ansatte skal være med til at tjene penge på gode ideer - slip de offentligt ansatte løs!
  3. Danmark skal være det første land i verden med en e-selskabslovgivning, hvor man kan afholde virtuelle generalforsamlinger.
  4. Gennemgang af al eksisterende lovgivning så vi forbereder lovgivningen på det 21. århundrede
  5. Konkurslovgivningen skal ændres, så det bliver nemmere at starte op igen - uden at opfordre til snyd og misbrug
  6. Virksomheder skal kunne afskrive computerudstyr hurtigere mod at donere udstyret til skoler, når det er udslidt
  7. Danske virksomheder skal kunne bruge danske forskningsmidler til at lave netværk og projekter med de bedste i verden - også udenlandske virksomheder og institutioner
  8. Vi skal samarbejde med Sverige og Norge om at åbne en Skandinavisk repræsentation i Silicon Valley'
  9. Oprettelse af et center for udvikling af e-løsninger og samspil mellem det offentlige og den private sektor - med en bestyrelse bestående bl.a. af folk fra erhvervslivet
  10. I stedet for at fokusere på e-handel pr. indbygger skal vi fokusere på investeringer pr. indbygger i den nye økonomi

IT og kultur - Konkrete forslag:

  1. Dannelse af et konsortium til digitalisering af den danske kulturarv.
  2. Sælg TV2 Internet - provenuet bruges til at digitalisere dansk kultur
  3. Public Service bør dreje sig om indholdet - ikke hvem der laver det. Derfor: bryd Danmarks Radios og TV2's monopol på public service
  4. Nedsæt et public service-nævn, der bevilger tilskud til de typer af programmer og udsendelser, der indeholder public service, typisk uddannelse og kultur
  5. Danmarks Radio og TV2 bør sætte en fast tidsfrist for, hvornår de ophører med at sende analogt og går over til digitale tv-signaler
  6. Bryd de faste bogpriser - nye medier giver nye muligheder for forfattere
  7. Hold fast i den intellektuelle ejendomsret

IT og sundhed - Konkrete forslag:

  1. En samlet national strategi for indførelse af informationsteknologi i sundhedssektoren. Amterne skal pålægges at udarbejde og koordinere strategier for informationsteknologi i sundhedsvæsenet.
  2. En national definition på den elektroniske patientjournal i stedet for konkurrerende standarder
  3. Lad amterne beholde noget af gevinsten fra at indføre informationsteknologi, så det kan betale sig for dem at komme i gang
  4. Der bør afsættes penge til forsøg med anvendelse af ny teknologi på sygehusene, således at personalet kan deltage konstruktivt i omstillingen
  5. Det skal være tilladt at købe medicin via internettet, så det danske sundhedsvæsen, apoteker og danske virksomheder i fællesskab kan udvikle en verdensklasse standard, der kan eksporteres til andre lande
  6. Informationsteknologi i sundhedssektoren bør indgå i den årlige redegørelse for Danmarks vej til netværkssamfundet, så vi kan se, om vi gør fremskridt hurtigt nok
  7. Lægemiddelstyrelsen skal foretage samfundsmæssige vurderinger af nye lægemidler - ikke kun rent medicinske
  8. Oplysninger om kvalitet i behandlingen i den danske sundhedssektor skal lægges ud på internettet
  9. Der bør være muligheder for konsultation med lægen over internettet
  10. Mulighed for efter- og videreuddannelse til praktiserende læger over internettet i samarbejde med universiteternes sundhedsvidenskabelige fakulteter

IT og demokrati - Konkrete forslag:

  1. Statsministeren skal sidde for bordenden i forbindelse med udarbejdelsen af en samlet, konkret strategi for Danmarks overgang til netværkssamfund. Alternativt udpeges en IT-ombudsmand
  2. Ministre og departementchefer holdes ansvarlige for gennemførelsen af strategien på deres respektive områder
  3. Informationsteknologi skal på dagsordenen i alle Folketingets udvalg
  4. Alle medlemmer af Folketinget på internet-kursus
  5. De politiske partier bør fremlægge politiske regnskaber på internettet
  6. Internettet ind i dansk ulandsbistand
  7. Eksperimenter med kombinationer af det repræsentative og det direkte demokrati ved hjælp af digitale folkeafstemninger
  8. Det skal være muligt at stemme direkte på de folketingskandidater, man har lyst til over internettet på tværs af kredsgrænser
  9. Flere incitamenter til kommuner, amter og offentlige institutioner ved at indføre informationsteknologi i form af, at de kan beholde en stor del af gevinsten selv
  10. Nedsættelse af et udvalg bestående af embedsmænd og erhvervsfolk med direkte reference til Forskningsministeren, der skal identificere ambitiøse IT-projekter i den digitale forvaltning
  11. Kommuner og amter skal samarbejde om udvikling af den digitale forvaltning
  12. Den digitale signatur skal fungere i praksis. Derfor gennemføres et offentligt udbud for løsninger
  13. Lad offentligt ansatte og institutioner være med til at tjene penge på udvikling af nye spændende tjenester og produkter
  14. Fokus på offentlige kerneydelser ved udlicitering af administrative opgaver - hvorfor skal kommuner og amter have eget bogholderi?
  15. Krav om optiske kabler i al offentligt nybyggeri
Dudal Webdesign